Voksne børn af alkoholikere
Hvis man kigger ind i en hvilken som helst familie, der er præget af problemer med alkohol, vil man som regel finde de samme problemstillinger og rollefordelinger hos dem alle. Som med alle andre sygdomme er der også i alkoholismen fællestræk og tydelige symptomer, men først når man får indsigt og viden om disse problematikker, kan der ændres på den enkeltes adfærd.
Når mor eller far drikker, overtager børnene i takt med alkoholismens fremskriden et større og større ansvar for familiens ve og vel, hvilket resulterer i, at de mister kontakten med sig selv og deres egne behov. Alkoholisme er en ”benægtelsessygdom”, – benægtelsens metode er at forvrænge følelser og oplevelser. Børn der gentagne gange får at vide, at det de ser, og det de føler, ikke er ”rigtigt”, kan udvikle en mistro til egen vurderingsevne, hvilket får stor betydning for barnets opfattelse af egen identitet. Som en følge heraf mister de evnen til at indgå i meningsfyldte relationer til andre mennesker, der vil kunne få konsekvenser for resten af deres liv. Dette føle-, tanke- og adfærdsmønster kalder jeg medafhængighed. Medafhængighed kan kort beskrives som den ansvarsforflyttelse, der sker fra alkoholikeren til de pårørende. De pårørende overtager efterhånden alkoholikerens ansvarsområder, og tilmed ansvar for alkoholikerens adfærd og følelser. Sådan opleves det i familier med alkoholisme. For børns vedkommende betyder det, at barnet i en alkoholisk familie ikke får hjælp og støtte til at udvikle sin egen identitet, men i stedet har travlt med at stå til rådighed på den ene eller anden måde i forhold til alkoholikeren.
Nu skulle man tro, at et sådant barn altid kommer for sent i skole, aldrig har lavet sine lektier, er sjusket påklædt og i det hele taget udstråler forsømmelse, men det er langt fra altid tilfældet. Børn af alkoholikere er ofte dygtige og flittige i skolen, samtidig med at de er gode kammerater og på overfladen socialt velfungerende. Men dykker man ned under overfladen, vil man ofte finde et barn, der er fyldt af angst, forvirring, usikkerhed, skuffelse, sorg og vrede. Hvorfor? – Fordi børn i alkoholiske familier, hvor relationerne er uforudsigelige, hurtigt lærer at gemme og undertrykke de følelser, der i reglen følger med at være barn i en sådan familie – ”Jeg må ikke føle”. En sådan adfærd følger barnet ind i voksenlivet. Lavt selvværd, mistillid til andre mennesker, ”people-pleaser syndromet” er kun nogle få af de symptomer, der er så betegnende for voksne børn af alkoholikere. Når fysikken og psyken ikke længere kan modstå det pres, det er ikke at leve sit liv i autenticitet, opsøger mange af disse voksne børn hjælp hos psykologer, egen læge, psykiater osv., og meget ofte ender de med at stå med en sygemelding, der lyder på ”depression” eller ”stress”. Herefter påbegyndes behandling ud fra de almindeligt kendte faktorer på disse diagnoser – men ingen tager hånd om medafhængigheden! |
||
|
- Misbrug hos borgeren i plejesektoren... hva gør vi?? |