Forside
sitemap
print
 dansk psykoterapeut forening

Single for livet?

 

Jeg ønsker at arbejde med en problemstilling, som jeg har mødt mange gange hos folk der lever alene. Egentlig ønsker de det ikke, de ville ønske, at de fandt den de kunne leve og dele hverdagen sammen med.

Når de har set nærmere på deres relationer, går det op for dem, at de har en tilbøjelighed til at udvikle de samme problemer i deres forhold igen og igen. Der er et gentagende mønster, som de ikke opdager lige med det første, men når den første forelskelse har lagt sig lidt, ser de at denne partner ligner dem/den de tidligere har haft. De kører fast i forholdet, og ved ikke hvordan de skal komme videre.

 

Jeg mener der er en grund til at vi finder denne partner igen og igen. Der er noget vi skal lære.

 

På denne eftermiddags workshoop vil jeg åbne for låget til bevidstheden om, hvad dette mønster går ud på, og give hver enkelt deltager muligheden for at blive lidt klogere på, hvad der er deres egen andel i at forholdet ikke kan bære, og hvordan de kan lære noget i forholdet, som gør dem mere kompetente til at leve sammen med en anden.

Jeg vil undersøge sammen med deltagerne, hvilke forhindringer der står i vejen for for et godt parforhold. Der er jo med garanti ikke noget i vejen med nogen af dem, så det er jo interessant, hvad det er der er årsagen til, at de er single. vel og mærke når de ikke ønsker at være det.
Der vil indgå en tegneterapi øvelse, hvor vil vil se på de karaktertræk hos en partner, deltagerne tiltrækkes af, og finde ud af hvordan det er muligt at lære noget om os selv i de relationer vi er i. Når vi bliver ramt, eller skyder skyld på andre, tager det afsæt i os selv. Hvordan kan vi lære noget her, og bevare vores identitet og styrke i et forhold.
Workshoppen vil i høj grad tage afsæt i deltagernes situationer, hvorfor der ikke vil være en fast plan for dagen.

Næste kursus d 15/9-2012. kl.13-17

 

Pris 500 kr. incl. forplejning og evt materiale.  Betaling gælder som endelig tilmelding på kontakt@detgoeliv.dk  merkur andelsparekasse Reg nr 8401 konto nr 0001082546. Workshoppen afholdes her. http://www.maria-bastholm.dk/ eller i min praksis skræppedalsvej 7, Ejby. afhængigt af deltager antal.

 

Vel mødt.  Ilse.

 

Der deles altid evalueringsskemaer ud efter endt kursus.

Sådan var nogen af svarene fra seneste kursus:

 

Hvad var den bedste oplevelse du havde?

At lave øvelser og finde frem til hvilke adfærdsmønstre der går igen.

At få indsigt i mine problemstillinger.

At blive bevidst om min måde at dække behov.

 

Hvordan oplevede du Ilse som kursus leder?

Informativ. Imødekommende.

Sød, naturlig, positiv. Super service.

Tydelig og klar og med gode eksempler.